Han vendte sig i drømmen,
det var en urolig søvn og noget
bevægede sig rundt i hans ærme.
Han huskede ikke det hele, mindedes kun det halve.
Han lyttede til en af sine venner, som var filosofisk grovsmed
og i drømmen forekom det ham helt naturligt at en sådan titel kunne findes.
Han lyttede opmærksomt til en idé den anden fremsatte:
Sæt at der fandtes steder uden blivende sted. Gader
uden fast adresse, ja hele byer der nægter
at blive liggende hvor de lå
og i stedet vandrer rundt
på må og få...
Må og få? hostede han og flyttede
en skildpadde på vej ind i ærmet.
Nåja, fra vores synspunkt i det mindste,
men hvem kan overskue en hel by?
Det kan den vel selv! udbrød han men
skildpadden havde nu glemt sig.
Vi kender ikke engang deres navne, svarede smeden på lang afstand
og han indså at jeg var ved at vågne. han følte mig stiv i ryggen og frøs
og det varede længe før han åbnede øjnene op.
Han lå på den bare mark. Ingen var i nærheden,
kun en skildpadde betragtede ham roligt.
Men i det fjerne anedes skyggen
af de flygtende tårne...
Henrik Schmidt og Mads Dam, maj 2004